Godaften! Hvordan har I det? Håber I har haft en forrygende uge indtil nu! Og undskyld for min lange pause, men jeg har simpelthen løbet rundt siden jeg kom hjem i week-enden
Netop derfor har mine måltider også været sådan meget “on the go“. Mine frokoster bestod mest af en avocado sandwich og en æble-citron-peberfrugt juice fra Joe & the Juice (tror aldrig jeg bliver træt af dem!
), og mine mellemmåltider varierede mellem en købt banan/æble/frugtbar/Yoggi-bæger/Latte/osv. Og jeg er ikke kun i gang med at kaste mine hårdtjente penge i Joe & the Juice, men også 7Eleven:
Deres te har holdt mig varm på maaaaange rejser med det offentlige denne vinter!
En gang i mellem er jeg så heldig, at jeg har en time eller halvandet mellem 2 aftaler, og der nyder jeg gerne en (chai) latte på ét af de mange caféer rundt omkring.
På trods af min rimelig “ukontrolleret” måde at spise på for tiden (jeg vælger overvejende “sund” mad, men man ved jo alligevel ikke helt hvad der er i, i forhold til når man selv laver det), så har jeg faktisk tabt mig igen. Endda hele 1,5 kg siden min sidste vejning, og det er meget for mig, når jeg nu er så tæt på min slutvægt. Det er meget dejligt, at man en gang i mellem får positive overraskelser på vægten!
I aften er ellers den første aften, hvor jeg har spist varm aftensmad – og dette kun fordi min dejlige kæreste lavede det!
Kylling i crème fraiche og citron sauce med champignoner
Nu får jeg mig en pause – den første i denne uge (!) – og nyder en lille snack med min aften te:
Dejlige Medjool dadler, kedelig mandel + rosin snackmix fra Urtekram og mynte te.
Nu skal jeg stene lidt foran fjernsynet før jeg går i seng! Jeg regner med at skrive endnu et indlæg med inspiration til slankemad og motion, jeg skal dog lige finde lidt tid til at skrive det færdigt, men det kommer!
Hvordan går det med jeres vægttab/sundhedsprojekter? Holder I stadig fast i de sunde vaner siden 1. januar?
I må have en dejlig aften
For sjovt:
Her er lidt fede Zumba sange + koreografier = inspiration til mine egne


